Google Places vs. Google+ Local

Facebooktwitterlinkedin

Your ads will be inserted here by

Easy Plugin for AdSense.

Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.

Der er meget få ting indenfor lokal SEO, der er mere forvirrende end Googles forskellige begreber for de forskellige typer af firmasider. Den samme ting bliver kaldt noget forskelligt, og tingene ændrer sig jævnligt.

Det kan være meget forvirrende at holde styr på de mange navne, der knytter sig til de forskellige former for virksomhedssider, som du som virksomhedsejer kan oprette hos Google.

Og det bliver ikke nemmere af, at Google i mange tilfælde endda har oprettet siderne automatisk for dig.

Samtidig ændrer Google også løbende på tingene, så det der var på én måde i går, ser helt anderledes ud i dag.

Derfor kan dette indlæg da også kun være et øjebliksbillede af, hvordan situationen er lige nu (samt en gennemgang af hvordan vi er nået hertil).

Et historisk tilbageblik

Oprindeligt skulle du som virksomhedsejer selv oprette din virksomhed på Google Maps. Denne oprettelse blev så til en Google Places side.

Senere, da Google+ så kom til, fik virksomhederne mulighed for også at oprette en social side på samme måde som de private Google+ profiler. Hermed var Google+ for Business født.

Forskellen imellem disse to typer var altså, at Google Places handlede om visning på Google Maps og i søgeresultaterne, mens Google+ for Business omhandlede alle de sociale dele ved at drive forretning.

Google fandt dog hurtigt ud af, at det var hensigtsmæssigt at kombinere visningerne i Google Maps med alle de sociale aspekter fra Google+.

Første skridt var derfor at opgradere Google Places, så det kom til at ligne en Google+ side mere.

Næste skridt var derefter at give mulighed for, at du som virksomhedsejer kan kombinere din Google Places side med din Google+ for Business side til én samlet side, hvor du får både kortdelen og den sociale del med.

Resultatet af denne kombination blev til Google+ Local.

For at gøre forvirringen total, så har Google løbende automatisk opdateret en del af deres Google Places sider til en verificeret Google+ Local side.

Nedenstående skema viser forskellen imellem hhv. en Google Places side og en (verificeret) Google+ Local side.

[hr]

Google Places Google+ Local (verificeret)
Vises på Google Maps / i de lokale søgeresultater X X
Har fanen "Om" X X
Har fanen "Fotos" X X
Har fanen "Indlæg" X
Har fanen "Video" X
Mulighed for at følge X
Mulighed for at skrive anmeldelser X X
Verifikationsflueben X

[hr]

Your ads will be inserted here by

Easy Plugin for AdSense.

Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.

Som du kan se af skemaet, så kombinerer en verificeret Google+ Local side visningen i Google Maps med de sociale elementer som indlæg, video og anmeldelser.

Eksempel på de to typer

Laver man en Google søgning på ”advokat København”, så får man nedenstående, lokale resultat.

Lokalt søgeresultat

De to først resultater på listen har begge en Google+ side. Men kigger man nærmere på siderne, så er de forskellige

Først har vi siden for ”Lett Advokatfirma”.

Google Places

Som man kan se, så er det en Google Places side. Her er fanerne ”Om” og ”Fotos”. Og der er også mulighed for at skrive en anmeldelse.

Men der er ingen ”Indlæg” og ”Videoer” faner. Der er heller ikke mulighed for at følge siden. Sidst men ikke mindst så har siden heller ikke et verifikationsflueben.

Kigger vi herimod på ”Plesner”, så ser siden noget anderledes ud.

Google Plus Local

Den har et verifikationsflueben, der viser at siden er verificeret. Det er også muligt at følge siden. Og så er der alle fire faner (”Om”, ”Indlæg”, ”Fotos” og ”Videoer”) samt muligheden for at skrive en anmeldelse.

Resultatet af søgningen “advokat København” viser også, at begge typer af sider vises som en del af det lokale søgeresultater.

Fra Google Places til Google+ Local

Har du en Google Places side, så kan du med fordel verificere den; og dermed få alle de sociale elementer oveni.

Det er ikke specielt svært, og det tager ikke lang tid. Jeg har lavet en kort video om, hvordan du finder og verificerer din Google Places side. Du kan finde videoen her.

Når du har verificeret din side, skal du huske at gennemgå alle de data, der står på din Google+ Local side.

Oplysningerne er oftest opsamlet automatisk; og data kan derfor godt være forkerte. F.eks. er det ikke sikkert, at kategorien passer i forhold til det, som du beskæftiger dig med. Husk også at tjekke, at din NAP (virksomhedsnavn, adresse og telefonnummer) er korrekt.

Når du har verificeret din Google+ Local side, vil en eventuel Google+ for Business side blive slået sammen med din Google Places side. Det kan dog godt tage lidt tid, så tålmodighed er nødvendigt.

11 thoughts on “Google Places vs. Google+ Local”

  1. Mette Sørensen

    Kan du sige mig, hvorfor der nogle gange ikke vises kort og billeder i højre side af en Google søgning, når man søger på et firma, også selvom der både er oprettet Google Places og Google+?

        1. Kortet (og de andre informationer) vises kun, når Google+ Local er en del af søgeresultatet.

          Altså når du får listen med de op til 7 forskellige, lokale firmaer, der er relevant for din lokale søgning.

          Jeg kan ikke umiddelbart finde en søgning, der fremprovokerer et resultat med “Gartneriet Rødmose”.

          Men prøv at søge på “planteskole Vejle”, så kan du forhåbentlig se, hvad jeg mener.

          1. Mette Sørensen

            Skal jeg forstå dig sådan, at der skal være flere af samme type firma, for at kortet vises? Der er jo en Google+ local på Gartneriet Rødmose, og der kommer også søgeresultater op med dem, når jeg søger ‘økologiske grøntsager Vejle’. Her kommer også andre, men stadig ingen kort.
            Jeg havde en Google maps profil, hvor jeg også fik lavet en Google+ og der står nu, at den er verificeret som Google local. Jeg synes det er ret svært at finde rundt i!!

            1. Ja og nej. Forstået på den måde, at i første omgang har Google en række søgeord, som de viser lokale resultater for (“advokater”, “resturant”, “boghandel” osv.) i kombination med en lokation.

              Og det er udelukkende de ord (som Google bestemmer), der fremprovokerer Google+ Local resultater. “Økologiske grøntsager” er altså ikke en af den slags søgetermer.

              Men det er til gengæld “gårdbutik”, som jeg kan se at I har angivet på jeres Google+ Local profil. Prøv at søge på “gårdbutik Vejle”, så skal du se…

              Udover det, så kan man ikke altid være sikker på, at selvom søgetermen viser Google+ Local for én lokation, så viser den også for en anden. Her spiller ting som konkurrence, hjemmesider osv. ind. Og igen er det kun Google der præcis ved, hvad der skal til.

              Jeg kan godt forstå, at det kan være lidt svært at finde rundt i. Det bedste, som du kan gøre, er at optimere imod de lokale søgninger – og så håbe på, at du kan blive fundet på nogle af de søgeord, som Google viser Google+ Local for.

                1. Men du har stadig den fordel, at du har verificeret din “Google Places” (så den er blevet til Google+ Local) – og derved får noget troværdighed i Googles øjne.

                  Og det er (alt andet lige) med til at forbedre dine placeringer – også selvom Google+ Local resultatet ikke vises.

  2. Hej.

    Tak for en god artikel.

    Har netop startet virksomhed 1. februar. Lavede i den forbindelse en google+-profil for virksomheden og gik i gang med en google-places. Skulle så vente på postkort-verificeringen af min google-places.

    Kortet er netop kommet, og jeg har verificeret – med det resultat, at Google opretter en ny Google-plus-profil relateret til min – nu bekræftede – google Places.

    Øv, for jeg havde brugt lidt tid på at lave den anden google+-virksomhedsprofil – og nu er der så to.

    Kan jeg slå dem sammen? Eller skal jeg nedlægge den ene – den gamle – som er opbygget og har en lille skare følgere, men som ikke er knyttet til min google for business-profil?

    Håber dte giver mening, og at du har et godt råd.

    mvh, Louise

    1. Hej Louise.

      Prøv at give det lidt tid. Nogle gange bliver profilerne automatisk slået sammen, når en medarbejder hos Google har kigget på dem.

      Ellers er det faktisk også muligt at få support fra Google på lige netop dette område (til forskel fra det meste andet).

      MVH. Morten.

  3. Hej Morten

    Tak for en informativ artikel. Jeg har selv store problemer med at få min lokal side vist i søgninger. Jeg har en mistanke om, at dette kan skyldes, at alle kategorier i Google lokal er angivet på engelsk, men jeg kan ikke skifte sprog – kan et passe? Og er det det der kan være grunden til den manglende visning?

    Mvh /Ane-Mette

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *