Your ads will be inserted here by
Easy Plugin for AdSense.
Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.
Hvad har stegt flæsk og lokal SEO med hinanden at gøre? Faktisk en del mere end man umiddelbart skulle tro.
Når snakken falder på lokal SEO, tænker de fleste nok på en kombination af en branche og en by; som f.eks. ”advokat Kolding”, ”legetøjsbutik Fredericia” eller “tandlæge Horsens”.
Men lokal SEO kan også være optimering imod mange andre former for søgninger; som f.eks. en søgning efter stegt flæsk i København.
Og selvom det måske lyder som noget af et nicheområde, så er der rent faktisk mange søgninger på ”stegt flæsk København” (og relaterede søgninger som ”stegt flæsk ad libitum København” og ”stegt flæsk med persillesovs København”).
I alt er der over 600 på kombinationer af stegt flæsk og København. Så her kan der være rigtig mange, potentielle kunder at få fat på via de organiske søgeresultater.
Og ikke nok med det, så er Adwords-klikprisen meget lav. Så annoncering kan gøres meget billigt.
Derfor skulle man jo også tro, at det var et søgeord, som var populært at forfølge for restauranterne i København, der sælger stegt flæsk.
Men virkeligheden ser noget anderledes ud.
1. pladsen indtages af en guide fra Politiken (fra 2007) vedrørende de bedste steder at spise stegt flæsk. Derefter følger et spørgsmål i et pokerforum.
Og først på 3. pladsen (og 4. pladsen) kommer en restaurant, der serverer stegt flæsk (Restaurant Parnas).
Derefter følger Biker Torbens oversigt over restauranter med stegt flæsk og en anmeldelse af restauranten Restaurant Klubben på Yelp.
Your ads will be inserted here by
Easy Plugin for AdSense.
Please go to the plugin admin page to
Paste your ad code OR
Suppress this ad slot.
7. pladsen er et brugergeneret Google Maps kort over steder med stegt flæsk, inden der igen dukker to restauranter op med stegt flæsk (Café Stafetten og Rio Bravo).
Sidst resultat i top 10 er en automatisk generet søgeside fra KRAK på stegt flæsk med persillesovs.
Det er altså ikke ligefrem et organisk søgeresultat, hvor konkurrencen virker meget skræmmende for en restaurant, der går målrettet efter at komme helt til tops.
Og når det kommer til Adwords, er den eneste annonce fra Ask.com (der byder på næsten alt i Adwords). Så også her er der muligheder.
Alt i alt burde det derfor være muligt at komme hurtigt til tops på både de organiske og de betalte resultater med en meget begrænset indsats.
Hvor er alle de andre restauranter?
Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange restauranter i København, der sælger stegt flæsk. Men hvor er de henne?
De er i hvert fald ikke i top 10 på den lokale søgning ”stegt flæsk København”. Og derved går de glip af rigtig mange potentielle kunder, som leder efter en gang stegt flæsk i Københavnsområdet.
Årsagen skal sandsynligvis findes i, at de ikke er opmærksomme på muligheden for at blive fundet på andet end den lokale søgning ”restaurant København”.
Hvis de da overhoved har (lokal) søgemaskineoptimering med i deres overvejelser omring markedsføring. For det er der rigtig mange restauranter, der stadig ikke har set potentialet i.
Går du glip af potentielle kunder?
Nu er ”stegt flæsk København” bare et eksempel på en lokal søgning, der bevæger sig lidt udover de typiske lokale søgninger efter faggrupper (advokater, håndværkere) eller butikker (legetøjsbutikker, boghandlere).
Den samme form for niche-søgninger findes i en række andre, lokale brancher. Det kunne være søgninger som”skøde København”, ”tyverialarm Aalborg” og ”løbesko Odense”.
I mange tilfælde vil der endda også være Google+ Local resultater som en del af de samlede, lokale søgeresultat; også på lokale niche-søgninger.
Men selvom der ikke er det, kan din virksomhed stadig blive en del af de søgeresultater, der er specifikke for den by, hvor din virksomhed ligger i.
Så har du en lokal virksomhed, bør du overveje, hvad du kan blive fundet på, når der bliver søgt lokalt. For ofte er der lavt hængende, lokale ”frugter”, der er lige til at plukke, hvis du bare udfører en smule research indenfor din branche.
Godt og spændende indlæg…..
bortset fra at jeg nu er HAMRENDE sulten efter stegt flæsk :)))
Må indkalde logen til ædegilde.. 🙂